Løvernes Konge
amerikansk animeret film fra 1994 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Løvernes konge (originaltitel på engelsk: The Lion King) er en amerikansk animationsfilm fra 1994, som er produceret af animationsstudiet Walt Disney Feature Animation og udgivet af Walt Disney Pictures. Det er studiets 32. tegnefilm, og den femte animationsfilm, som er lavet i perioden kendt som Disneys renæssance. Filmen er instrueret af Roger Allers og Rob Minkoff og har original musik og sange skrevet af Elton John og Hans Zimmer. Filmens originale voice-cast inkluderer bl.a. Matthew Broderick, Moira Kelly, James Earl Jones, Rowan Atkinson og det danske voice-cast inkluderer Peter Jorde, Stig Hoffmeyer, Peter Belli og Aage Haugland. Filmen finder sted på den afrikanske savanne hos en flok af løver, og historien er inspireret af de bibelske historier om Josef og Moses, samt har inspiration fra William Shakespeares Hamlet.
Løvernes Konge | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel | The Lion King |
Instrueret af | Roger Allers Rob Minkoff |
Manuskript af | Irene Mecchi Jonathan Roberts Linda Woolverton |
Medvirkende | Jonathan Taylor Thomas Matthew Broderick James Earl Jones Jeremy Irons |
Musik af | Hans Zimmer og Elton John |
Produceret af | Don Hahn |
Distributør | Walt Disney Pictures |
Udgivelsesdato | 15. juni 1994 18. november 1994 |
Længde | 89 min. |
Oprindelsesland | USA |
Sprog | Engelsk |
Budget | $79.300.000 |
Fortsættes i | Løvernes Konge 2: Simbas stolthed |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Løvernes Konges hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
- For alternative betydninger, se Løvernes Konge (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Løvernes Konge)
Løvernes konge havde premiere i de amerikanske biografer i juni 1994, hvor den blev mødt med positive anmeldelser, og især modtog ros for dens musik, historie og animation. Filmen blev udgivet i Danmark i november 1994, og takket være en global succes, indtjente filmen ca. 4,5 mia. kroner verdenen over, og blev den bedst indtjente film i USA i 1994, og blev den bedst indtjente animationsfilm nogensinde.[1] Ved udgivelsen oplevede filmen dog lidt kontroverser i Japan, da mange mente at filmen mindede meget om den japanske anime-tv-serie Kimba the White Lion fra 1960'erne. Filmen modtog fire Oscar-nomineringer, heriblandt tre i kategorien "Bedste Originale Sang", hvoraf Can You Feel The Love Tonight vandt, ligesom at Hans Zimmer vandt i kategorien "Best Original Score", og endelig vandt filmen en Golden Globe for "Bedste film- Musical eller komedie".[2]
Filmens succes har ledt til mange spinoffs, nyfortolkninger og efterfølgere, såsom en Broadway-opsætning, to direkte-til-video-efterfølgere; Løvernes Konge 2: Simbas stolthed (1998), og forløber/parallelløber, Løvernes Konge 1½: Hakuna Matata (2004), to tv-serier; Timon & Pumba og Løvernes Garde; en genudgivet version i 3D i 2011, og en hyperrealistisk genindspilning i 2019, instrueret af Jon Favreau, som også endte med at blive den bedste indtjente animationsfilm på tidspunktet for dens udgivelse.[3]