Københavns Overpræsidium
From Wikipedia, the free encyclopedia
Københavns Overpræsidium eksisterede fra 1747 indtil 2006, hvor det blev nedlagt som konsekvens af Strukturreformen. I 1747 fik præsidenten for København, der var byens øverste embedsmand, titel af overpræsident.
![]() |
Overpræsidiet var øverste verdslige ledelse af hovedstaden og fik senere karakter af statsamt og ekspeditionskontor for statadministrationen. Dets leder, overpræsidenten, modsvarede stillingen amtmand i amterne. Overpræsidenten var oprindeligt kongens repræsentant; senere blev stillingen reduceret til et administrativt embede, der typisk blev besat med en jurist.
Indtil 1938, hvor titlen overborgmester blev indført, var overpræsidenten formand for Københavns Magistrat.