Københavnkalk (også stavet københavnskalk;[1] eller kalksandskalk, tidligere kaldet saltholmskalk eller kokkolitkalk,[2] på engelsk kaldet København Limestone eller Copenhagen Limestone) er en sandet danienkalksten af meget vekslende hårdhed og med et betydeligt indhold af flint,[3][4] som forekommer under store dele af København, men intetsteds kan iagttages i blotninger.
I modsætning til den underliggende bryozokalk viser københavnkalken ikke dennes hvælvede bankestrukturer, men er vandret lagdelt, se foto, sandsynligvis som følge af, kalken er aflejret i et lavvandet hav præget af bølgeaktivitet,[6] idet den lave vanddybde sikkert skyldtes tektonisk hævning af det danske område.[7]
Traditionelt har man inddelt kalken i en sandet type kaldet “kalksandskalk” og en slammet type kaldet “blegekridt”, afhængig af mængdefordelingen af groft hhv. fint kalksediment. I forbindelse med et planlagt, men aldrig fuldført tunnelbaneprojekt i København i 1960'erne blev københavnkalken under byen undersøgt i detaljer, og inddelt i en øvre, mellem og nedre del:[3][8][9]
øvre: sandet, regelmæssigt lagdelt kalk med flintlag
mellem: nodular eller bioturberet[lower-alpha 1] sandet kalk med flintlag
nedre: mørkgrå sandet lagdelt kalk med mergellag og flint, glaukonit og pyrit
Kalken er opbygget af lysegrå eller hvidgrå[10] lag med vekslende hårdhed og tykkelse, typisk med 20-40 cm tykke flintlag, som lokalt kan nå op til 1 m tykkelse, og som kan følges over længere afstande.[11]
I en udgravning i københavnkalk i Malmö er der beskrevet dobbeltlag af flint, som forekommer som enten lag eller linser af grå til mørkgrå flint, vekslende med flintnoduler.[12]
Geofysiske logs er velegnede til underinddeling af københavnkalken,[13][14][15][11] idet kalken fremviser karakteristiske lag med høj densitet eller radioaktivitet, som kan følges over længere afstande.
Københavnkalk er kun naturligt blottet på Saltholm, hvor den tidligere var genstand for brydning. Kalkgraven er nu vandfyldt.
I Limhamn kalkbrud er københavnkalk tidligere, i stil med den underliggende bryozokalk, udnyttet til cementfremstilling.
Hennig, A. (1899): Studier öfver den baltiska Yngre kritans bildningshistoria, Geologiska Föreningen i Stockholm Förhandlingar 21, 19-82 and 133-188, Stockholm 1899
Andersen, S.A. 1944: Det danske landskabs historie, Danmarks geologi i almenfattelig fremstilling, 2. stærkt forøgede udgave, I. bind Undergrunden, 480 pp, Populær-Videnskabeligt Forlag, København
Surlyk, F. 1997: A cool-water carbonate ramp with bryozoan mounds: Late Cretaceous-Danian of the Danish Basin. In: James, N.P. and Clarke, J.D.A. (eds.): Cool-water carbonates, SEPM Special Publication No. 56, s. 293-307
Knudsen, C., Andersen, C., Foged, N., Jacobsen, P.R. & Larsen, B. 1995: Stratigraphy and engineering geology of København Limestone. Proceedings from XI ECSMFE, Copenhagen 1995, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 11, Vol. 5, s. 117-126
Foged, N., Jacobsen, L., Jackson, P. & Erichsen, L. 2007: Rock Mass Characterization for Tunnels in the Copenhagen Limestone. Proceedings from 11th ISRM Congress, Lisbon 2007, s. 1025-1030
Metroselskabet 2009: Cityringen. CW-PI-3 Geological analysis and modelling, technical report no. MCW-2-PMT-PM-Gen-REP-601, version 3.0, dated 2009-12-18, prepared by SAHA, HEO and NFOX, 66 pp.
Klitten, K., Plough, C. & Olsen, H. 1995: Geophysical log stratigraphy of the København Limestone. Proceedings from XI ECSMFE, Copenhagen 1995, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 11, Vol. 5, 127-134
Olsen, H. & Nielsen, U.T. 2002: Logstratigrafisk inddeling af kalken i Københavns-området. In: Frederiksen, J.K. et al. (eds.): Ingeniørgeologiske forhold i København, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 19, 35-42
Lund, N.S., Nielsen, L.H. & Knudsen, C. 2002: Københavns undergrund med fokus på Danien aflejringerne. In: Frederiksen, J.K. et al. (eds.): Ingeniørgeologiske forhold i København, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 19, 5-18
Spire
Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.