Königsbergs syv broer
From Wikipedia, the free encyclopedia
Königsbergs syv broer eller Königsbergs broproblem er et berømt matematisk problem, som er inspireret af virkeligheden. Floden Pregel går gennem byen Königsberg (nu: Kaliningrad), og i alt syv broer forbinder de to sider af byen med hinanden og med to øer, som ligger midt i floden. Spørgsmålet er, om det er muligt at finde en tur gennem byen, så man går over hver bro præcis én gang.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/5d/Konigsberg_bridges.png)