Kænguruer
kænguruer kan være grå og røde. / From Wikipedia, the free encyclopedia
Kænguruer (Macropodidae) er en familie af pungdyr. De hører til blandt de mest velkendte pungdyr og er typiske repræsentanter for Australiens fauna, men findes også på Ny Guinea. Kænguruer kendetegnes ved de tydeligt længere bagben og er planteædere, der overvejende er aktive i skumringen og om natten. Familien omfatter cirka 60 nulevende arter. Flere arter er uddøde i moderne tid. Til de mest udbredte og almindelige arter hører de tre arter af kæmpekænguruer. Andre arter er truet af udryddelse. De varierer i højde fra 35 cm til 2 meter, hvortil kommer halens længde. De fleste arter lever på jorden, bortset fra arterne i slægten trækænguruer (Dendrolagus), der klatrer i træer. Nogle af de mindre og mellemstore arter kaldes wallabyer. I de senere år er kængurukød blevet en populær spise flere steder i verden.
Kænguruer | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Underklasse | Marsupialia (Pungdyr) |
Orden | Diprotodontia |
Familie | Macropodidae Gray, 1821 |
Hjælp til læsning af taksobokse |