Kvinder i brygning
From Wikipedia, the free encyclopedia
Siden oldtiden har kvinder været aktive indenfor brygning. Selvom Vesten har opfattet brygning som et mandsdomineret felt igennem de sidste 150 år, har kvinder traditionelt set taget del i erhvervet. Etnografiske og arkæologiske studier har vist, at brygning var en del af hverdagen i de gamle samlings- og bagertraditioner, som verden over har været kvindernes mest prominente roller i samfundet. Lige siden 7000 f.v.t., hvor de første tegn på brygning viste sig, til industrialiseringen, hvor brygningserhvervet blev kommercialiseret, var kvinderne de primære brygmestre på alle beboede kontinenter. I mange kulturer var de guddommelige væsner for brygning og dens mytiske beskyttere kvindelige gudinder og ofte associeret med fertilitet.
Mange kvinder blev udelukket fra at deltage i produktionen af alkohol i midten af det 18. århundrede og blev i stedet degraderet til roller som barpiger, krokoner, tappere eller sekretærer for bryghusene. I mindre industrialiserede områder fortsatte kvinderne dog med at producere hjemmebryg og traditionelle alkoholiske drikke. Siden midten af det 20. århundrede har kvinder arbejdet som kemikere for bryggerier, og i 1960’erne og 1970’erne begyndte kvinder igen at indtræde i mikrobryggeribranchen.