Krigskommissær
person beskikket til at lede forskellige sider af den militære forvaltning / From Wikipedia, the free encyclopedia
Krigskommissær (også generalkrigskommissær) var oprindeligt, således i det 17. århundrede, betegnelsen for personer, der i krigstid beskikkedes til at lede forskellige sider af den militære forvaltning (udskrivning, indkvartering, proviantering mm.), ofte således, at hver enkelt virkede inden for en bestemt landsdel. I senere tid var krigskommissær (land-krigskommissær eller sø-krigskommissær, efter 1802 land- og sø-krigskommissær) navnet på de embedsmænd, der forestod udskrivningsvæsenet, nærmest svarende til de nuværende udskrivningschefer. I denne betydning forsvandt ordet ved lov af 23. marts 1851. Krigskommissær anvendtes også i ældre tid som blot titel.