![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/ff/Kragehul.jpg/640px-Kragehul.jpg&w=640&q=50)
Kragehul
lanseskaft fundet i offermose på Fyn / From Wikipedia, the free encyclopedia
Kragehul-Fundet, fra Kragehul Mose eller Flemløse Grave i Flemløse Sogn , (Båg Herred) øst for Assens, er et mosefund fra jernalderen.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/ff/Kragehul.jpg/320px-Kragehul.jpg)
De første fund blev gjort under tørvegravning, og blev offentliggjort i 1761 af Søren Abildgaard. Midt i det 19. århundrede blev der fundet flere våben og udrustningsgenstande. I 1865 foretog Conrad Engelhardt, der havde stået for udgravningen af Nydambåden, en prøveudgravning på 40 m². Der blev fundet våben og andet krigsudstyr fra omkring 200-500 e.kr., og de stammer fra flere nedlægninger. Endvidere fandtes knive, kamme, niptænger, lerkar, et bronzekar m. m. Flere af sagerne er forsætligt beskadiget før de blev smidt i mosen. Fundene blev gjort i en dybde af 1—1½ m under mosens overflade, dels på den lerede sandbund, dels i det nærmeste tørvelag.