![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Native_silver.jpg/640px-Native_silver.jpg&w=640&q=50)
Kongsberg Sølvværk
From Wikipedia, the free encyclopedia
Kongsberg Sølvværk (norsk: Kongsberg Sølvverk) er et tidligere mineselskab, som blev oprettet i 1623 og dermed er blandt Norges ældste og mest kendte bjergværker. Værket regnes også som Norges største virksomhed i førindustriel tid og nåede et omfang på omkring 1000 km minegange, 300 skakter og mellem 1500 og 2000 skjerp. Kongsberg Sølvværk var i kontinuerlig drift til 1958. Sølvværket er fredet som kulturmiljø efter den norske kulturminneloven.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7c/Native_silver.jpg/640px-Native_silver.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c0/Kongensgruve_0606.jpg/640px-Kongensgruve_0606.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/0a/Chr7_skraaplan.jpg/640px-Chr7_skraaplan.jpg)
Driften af Kongsberg Sølvværk foregik især i minekomplekserne Underberget og Overberget, og resultaterne svingede mellem 2 og 12 ton sølv per år. Den samlede produktion fra Kongsberg Sølvværk beløber sig officielt til 1.350 ton sølv, men det er sandsynligt, at den reelle udvinding var større.[1] Sølvforekomsterne var overvejende gedigent sølv, som var en del af en kompleks malm knyttet til mægtige gange i bjerget.