Sergent (forkortet SG[1][2], fransk, omdannet fra latin serviens for 'tjenende') er en befalingsmand af sergentgruppen på mellemlederniveau, i nogle lande betegnet som en underofficersgrad.

Det danske forsvar

Hurtige fakta Land, Værn ...
Sergent
Distinktioner for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet
LandDanmark
VærnHæren
Søværnet
Flyvevåbnet
GruppeSergent gruppen
NATO kodeOR-5
LøntrinM212
Graden højere erOversergent
Graden lavere erKorporal
Luk

Hæren

I Hæren vil en sergent typisk være gruppefører for en 8-10 mand, eksempelvis en infanterigruppe, en ingeniørgruppe, en sanitetsgruppe eller kampvognskommandør. De fungerer desuden ofte som instruktører for deres underordnede soldater.

Søværnet

I Søværnet kan sergenten eksempelvis være banjermester på mindre enheder, radiostationsleder, maskin- eller dæksregnskabsfører etc.

Flyvevåbnet

I Flyvevåbnet, eksempelvis næstkommanderende i en flydok.

Hjemmeværnet

Inden for hjemmeværnet findes ligeledes graden sergent, som typisk er en funktion som befalingsmand eller stabsfunktion som f.eks kommandobefalingsmand for et kompagni.

Højere uddannelse

En uddannet (tand)læge eller -studerende, værnepligtig kan udnævnes til sergent og kaldes under(tand)læge.

Historisk

Kommandersergent var indtil 1867 i den danske hær titlen på den underofficer, der forestod de skriftlige forretninger i kompagniet — den senere kommandounderofficer. Benævnelsen fandtes allerede i hæren i det 18. århundrede. I Treårskrigen fremkom benævnelsen overkommandersergent, hvilken benævnelse ved hver bataljon tillagdes 2 ældre underofficerer, der udførte officerstjeneste. Ved Hærloven af 1867 ændredes kommandersergent til oversergent og overkommandersergent til stabssergent.[3]

Tilsvarende udenlandske grader

I NATO er rangkoden OR-5 tilknyttet sergentgraden. Denne kode tilkendegiver rangforholdet for militære ansatte imellem på tværs af medlemslandene. Rangen svarer til Petty Officer i Royal Navy og Feldwebel/Bootsmann i Bundeswehr/Bundesmarine.

Berømte sergenter og sergenter i litteraturen

Virkelige personer

Fiktive personer

  • S'janten alias oversergent Orville Bulder fra tegneserien "Basserne" af Mort Walker.
  • Sergent Cornelius Chesterfield fra tegneserien "Blåfrakkerne" af Raoul Cauvin.

Kilder

Wikiwand in your browser!

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.

Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.