Kobbermølle
by ved Flensborg Fjord & den dansk-tyske grænse / From Wikipedia, the free encyclopedia
Byen Kobbermølle (tysk Kupfermühle) med ca. 260 indbyggere ligger i det nordligste Tyskland ved Flensborg Fjord og den dansk-tyske grænse. Byen hører under Kreis Slesvig-Flensborg og er beliggende i delstaten Slesvig-Holsten. Før 1920 hørte Kobbermølle til Bov Sogn. I dag hører byen til den tyske kommune Harreslev (Harrislee).
Mange indbyggere i Kobbermølle hører til det danske mindretal i Sydslesvig. Den danske skole, Kobbermølle Skole, findes i Flensborg-forstaden Sosti (Wassersleben) lige syd for Kobbermølle.
I Kobbermølle findes stadigvæk de gamle fabriksbygninger fra Kruså Kobbermølle samt arbejdernes boliger, de såkaldte nyboder, som til dels blev restaureret i begyndelsen af 1990'erne. I landsbyen findes Kobbermølle Industrimuseum, der råder over en stor samling kobber- og messingprodukter fra Kruså Kobbermølle.