Knude Klint
største molerklint på Fur / From Wikipedia, the free encyclopedia
Knude Klint er den største molerklint på Fur. Den ligger på nordkysten, tæt ved den nordvestlige spids Lille Knudshoved. Enkelte steder er klinten 30 meter høj og Knude Klint regnes for et af de smukkeste kystpartier ved Limfjorden, hvor man ser et meget imponerende snit, hvor moleret fra 169 askelag er blottet i en 600 meter lang profil.[1] Her er skiftende moler og vulkansk askelag presset op i folder, der kan ses langs stranden over en strækning på 600 meter. På stranden er der mulighed for at finde fossiler, men man skal være heldig og ofte lede i lang tid.
Aske- og molerlagene i Knude Klint er nøje beskrevet i videnskabelig litteratur fra 1900-tallet. Blandt andet har man fundet et kranium af en havskildpadde samt blade og stængler af ginkgo og bambus, planter som i dag kun findes vildtvoksende i Kina. Fundene er udstillet på Fur Museum i Nederby.