Meter

En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed. En meter svarer til længden af den strækning lyset tilbagelægger i vakuum, i løbet af tidsrummet 1/299.792.458 sekund (altså cirka 0,0000000033564 sekund).

"Mikrometer" omdirigeres hertil. For måleinstrumentet, se Mikrometerskrue.

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven.

Metersystemet blev indført i Danmark ved lov den 4. maj 1907 med gradvis ikrafttræden mellem 1910 og 1916.^[1] Hundredeåret for dette blev fejret den 1. april 2012.^[2] Ordet meter kommer fra det franske ord mètre, som kommer af det græske metron (μέτρον), der betyder "mål".

Definitioner

Meteren er siden 20. maj 2019 blevet defineret, ved at lade den faste numeriske værdi af lysets hastighed i vakuum, c, være lig med 299.792.458, når den er udtrykt i enheden m/s, hvor sekundet er defineret ved overgangsfrekvensen for cæsium Δ𝝂_𝐂𝐬. Denne definition betyder ligesom den tidligere definition fra 1983, at "meteren er længden af den strækning lyset tilbagelægger i vakuum i løbet af 1/299.792.458 sekund".^[3][4]

Tidligere definitioner

Meteren blev første gang defineret af Det Franske Videnskabsakademi i 1791 som en ti-milliontedel (1/10.000.000) af afstanden fra jordens geografiske ækvator til nordpolen gennem Paris. Der blev i 1799 fremstillet en platin-stang som prototype for meteren.^[5] For at udbrede kendskabet til meteren som nyt længdemål, opsattes 16 marmorblokke forskellige steder i Paris, hvor længden af en meter var indgraveret.^[6]

I 1875 blev meterkonventionen etableret og det dannede et globalt ensartet system som senere udviklede sig til SI-enheder. I 1889 blev den oprindelige platinstang erstattet af en stang med to indgraverede mærker. Stangen var af en legering bestående af 90% platin og 10% iridium, for at gøre den mere holdbar.^[7]

I perioden fra 1960 til 1983 blev meteren defineret som 1.650.763,73 gange bølgelængden af den stråling, der udsendes fra krypton-86 ved overgangen mellem to energitilstande. Det betød at meteren blev defineret 50 gange mere nøjagtigt i forhold til den gamle metode med platinmeteren.^[8]

I 1983 blev en meter defineret som længden af den vej lys tilbagelægger i det tomme rum i løbet af tiden 1/299.792.458 sekund.

Afledte enheder

Længde

Meteren danner grundlag for en lang række andre måleenheder.

Med de sædvanlige SI-præfikser dannes bl.a.

• nanometer (symbol: nm) – 1/1.000.000.000 meter
• mikrometer (symbol: µm) – 1/1.000.000 meter (indtil 1960 alternativt betegnet som mikron og noteret µ (my), i daglig tale også kaldet my-meter).
• millimeter (symbol: mm) – 1/1.000 meter
• centimeter (symbol: cm) – 1/100 meter
• decimeter (symbol: dm) – 1/10 meter
• hektometer (symbol: hm) – 100 meter
• kilometer (symbol: km) – 1.000 meter

Her ses en tabel over præfikser. De hyppigst anvendte er markeret med fed skrift:

Mindre end én meter				Større end én meter
Faktor	Navn	Symbol		Faktor	Navn	Symbol
10-1	decimeter	dm		101	dekameter	dam
10-2	centimeter	cm		10²	hektometer	hm
10-3	millimeter	mm		103	kilometer	km
10-6	mikrometer	µm		106	megameter	Mm
10-9	nanometer	nm		109	gigameter	Gm
10-12	pikometer	pm		1012	terameter	Tm
10-15	femtometer	fm		1015	petameter	Pm
10-18	attometer	am		1018	exameter	Em
10-21	zeptometer	zm		1021	zettameter	Zm
10-24	yoctometer	ym		1024	yottameter	Ym

Serien suppleres af den tilladte enhed ångstrøm (10^-10 m), der svarer nogenlunde til diameteren af et hydrogenatom.

Areal

En kvadratmeter (symbol: m²) svarer til arealet af et kvadrat med en sidelængde på en meter. På tilsvarende vis kan afledes kvadratcentimeter (symbol: cm²), et kvadrat med sidelængde på en centimeter (dvs. 1/10.000 m²), kvadratkilometer (symbol: km², 1 million m²) og så videre.

Volumen

En kubikmeter (symbol m³) svarer til volumenet af en kubus (terning) med en sidelængde på én meter. På tilsvarende vis kan afledes kubikdecimeter (symbol: dm³, 1/1000 m³, svarende til én liter), kubikcentimeter (symbol: cm³, 1/1.000.000 m³, svarende til én milliliter) osv.

Tilsvarende længder i andre enheder

Meter enheder, udtrykket i ikke-SI enheder					Ikke-SI enheder udtrykket i meter enheder
1 meter	${\displaystyle \approx }$	1,0936	yard		1 yard	=	0,9144	meter
1 meter	${\displaystyle \approx }$	39,370	engelske tommer		1 engelsk tommer	=	0,0254	meter
1 centimeter	${\displaystyle \approx }$	0,39370	engelske tommer		1 engelsk tommer	=	2,54	centimeter
1 millimeter	${\displaystyle \approx }$	0,039370	engelske tommer		1 engelsk tommer	=	25,4	millimeter
1 meter	=	${\displaystyle 1\cdot 10^{10}}$	ångstrøm		1 ångstrøm	=	${\displaystyle 1\cdot 10^{-10}}$	meter
1 nanometer	=	10	ångstrøm		1 ångstrøm	=	100	picometer

"${\displaystyle \approx }$" betyder "er circa lig med"

"=" betyder "lige ved definition" eller " er præcist lige med"

En meter er præcist ækvivalent til ${\displaystyle {\tfrac {5000}{127}}}$engelske tommer og til ${\displaystyle {\tfrac {1250}{1143}}}$yard.

Kilder

1. metrisk Maal i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924), forfattet af H. J. Nielsen
2. tv2.dk, Meteren fejrer 100 års jubilæum Arkiveret 29. september 2020 hos Wayback Machine. 1. apr. 2012.
3. Bureau International des Poids et Mesures (20. maj 2019). Mise en pratique for the definition of the metre in the SI, side 1.
4. Bureau International des Poids et Mesures (2019). The International System of Units (SI) 9. udgave, side 131. Citat: "The metre, symbol m, is the SI unit of length. It is defined by taking the fixed numerical value of the speed of light in vacuum c to be 299 792 458 when expressed in the unit m s⁻¹, where the second is defined in terms of the caesium frequency Δ𝝂_𝐂𝐬."
5. Simon Winchester (18. dec. 2018) Galileo, Krypton, and How the True and Accurate Meter Came to Be på wired.com
6. Paul Murdin (2009) Full Meridian of Glory: Perilous Adventures in the Competition to Measure the Earth, side 163. Springer. ISBN 978-0-387-75534-2
7. SI-Redefinition - Meter. National Institute of Standards and Technology (NIST). Hentet 9. sept. 2019
8. Harald Simonsen (1999) Realisering af meteren ved frekvensstabile lasere Arkiveret 14. februar 2017 hos Wayback Machine. Dansk Institut for Fundamental Metrologi.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Meter