![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3b/Ferdinand_Schmutzer_-_Karl_Seitz%252C_1925.jpg/640px-Ferdinand_Schmutzer_-_Karl_Seitz%252C_1925.jpg&w=640&q=50)
Karl Seitz
østrigsk politiker / From Wikipedia, the free encyclopedia
Karl Josef Seitz ( [kaʁl zaɪ̯ʦ] ?; født 4. september 1869 i Wien, død 3. februar 1950 i Wien) var en østrigsk politiker (SDAPÖ, socialdemokrat), borgmester i Wien, formand for Nationalrådet (det østrigske parlaments direkte valgte kammer) og forbundspræsident.
![]() |
Karl Seitz | |
---|---|
![]() | |
Personlige detaljer | |
Født | 4. september 1869 Wien, Østrig |
Død | 3. februar 1950 (80 år) Wien, Østrig |
Gravsted | Wiener Zentralfriedhof |
Politisk parti | SPÖ |
Links | |
(tysk) Biografi på parlament.gv.at | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Karl Seitz tilbragte sin barndom på et børnehjem og blev uddannet som lærer. Han tilsluttede sig den socialdemokratiske bevægelse og blev i 1901 indvalgt i kejsertidens parlament som den første socialdemokrat. Han var en af de tre formænd for det provisoriske parlament for Tysk-Østrig. Fra 5. marts 1919 til 16. december 1920 var han præsident for Østrig, dvs. den første præsident i den første republik.
I 1923 blev han landshøvding og borgmester for Wien, hvor han blev et ikon for det røde Wien. Efter den østrigske borgerkrig i 1934 var han fængslet i flere måneder. Efter Østrigs indlemmelse i Tyskland i 1938 blev han igen sat i fængsel, og i 1944 efter 20. juli-attentatet mod Hitler blev han interneret, herunder i koncentrationslejren Ravensbrück. Efter 2. verdenskrig var han igen aktiv som parlamentsmedlem indtil sin død i 1950.