Kanonisering
From Wikipedia, the free encyclopedia
Kanonisering (også kaldet kanonisation eller helgenkåring) er den handling, hvor den ortodokse, orientalske ortodokse, katolske eller anglikanske kirke erklærer en afdød person for helgen, hvorefter den døde indgår i en kanon, eller en liste, af anerkendte helgener. Oprindeligt blev folk anerkendt som helgener uden formel proces. Senere blev forskellige processer, som dem, der anvendes i de ortodokse og katolske kirker i dag, udviklet.
Helgenkåring i den romerskkatolske kirke kan efter 1634 kun foretages af paven. Tidligere skete det ofte lokalt, f.eks. er de fleste nordiske helgener folkehelgener, som aldrig blev kanoniseret i Rom.
Kanonisering kan ifølge Den Danske Ordbog også betyde "henførelse af noget eller nogen til en begrænset mængde der regnes for særlig lødig og anerkendt."[1]