Kanonbåd
From Wikipedia, the free encyclopedia
En kanonbåd er i sin oprindelige udgave et lille krigsskib, der bliver roet frem, og kun har beskeden sejlføring. Kanonbåden er en formindsket udløber af galejen, der mistede sin militære betydning i 1700-tallet. Krigsførelse med rofartøjer fortsatte typisk i lavvandede områder, for eksempel under de svensk-russiske krige og på søer og floder i Nordamerika under den amerikanske uafhængighedskrig 1775-1783. Kanonbåde blev brugt af alle de store sømagter – de var en vigtig del af Napoleons plan om at invadere England – og de fik stor betydning i Danmark, efter at det meste af den danske flåde var overgivet til Englænderne i 1807. Denne periodes kanonbåde havde typisk en eller to kraftige kanoner.