Kamp (flod)
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Kamp er en biflod til Donau i Østrig i delstaten Niederösterreich. Floden er 153 km. lang og afvander et område på 1.753 km².
Kamp | |
---|---|
Overblik | |
Land | Østrig |
Geografi | |
Udspring | Rappottenstein i Niederösterreich hvor Großer Kamp og Kleiner Kamp flyder sammen |
- højde | 920 m.o.h. |
Udmunding | Donau |
- højde | 180 m.o.h. |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 153 km |
Afvandingsareal | 1.753 km² |
Afvandingsområde | Østrig |
Kamps kildefloder er Großer Kamp og Kleiner Kamp. Großer Kamp udspringer på grænsen mellem Niederösterreich og Oberösterreich i Weinsberger Wald og udgør på en strækning af nogle få kilometer grænsen mellem de to delstater. Kleiner Kamp udspringer i Weinsberger Walds sydlige område i Niederösterreich. Großer og Kleiner Kamp flyder sammen i Rappottenstein og danner derved Kamp.
Floden flyder først mod nordøst til byen Zwettl, hvor Purzelkamp munder ud i Kamp. I Zwettl munder også floden af samme navn ud i Kamp. Herefter flyder Kamp mod øst, hvor den danner tre større opdæmmede søer (Ottensteiner Stausee, Dobrastausee og Thurnberger Stausee) med vandkraftværker. Ved Rosenburg flyder floden mod syd før den munder ud i Donau. Oprindelig mundede Kamp ud i Donau i nærheden af Krems, men efter bygningen af donaukraftværket Altenwörth blev udmundingen flyttet til Altenwörth i kommunen Kirchberg an Wagram.
Langs Kamp ligger byen Zwettl med sit kendte kloster, vinbyen Langenlois samt flere borganlæg. Den nedre Kampdal har naturpark (Naturpark Kamptal-Schönberg) og vindistrikt.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.