Nævningeting
From Wikipedia, the free encyclopedia
Et nævningeting er en behandlingsform i visse, grovere straffesager. Som udgangspunkt føres en straffesag som nævningesag, hvis den tiltalte nægter sig skyldig og risikerer at blive idømt en fængselsstraf på i 4 år eller derover,[1] jf. retsplejeloven § 686, stk. 4, nr. 1;[2] medmindre den tiltalte ønsker at sagen skal føres som domsmandssag.[3]
- Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Et nævningeting adskiller sig fra en jury, der kendes fra engelsktalende lande (se jury i engelsktalende lande), ved ikke at havde en primær eller principiel sagsafgørende funktion (I de engelsktalende lande, er det typisk at skyldspørgsmålet afgøres af tilfældigt udvalgte borgere, og dommer "blot" afmåler en eventuel straf). I Danmark er det som udgangspunkt altid dommere som afklarer skyldspørgsmål, hvis ikke der er tale om en straffesag af særlig grov karakter. Her kan sagen omdannes, populært sagt, til en nævninge sag, hvis den tiltalte selv ønsker det. På domstol.dk defineres grove straffesager som følgende.[1]
Nævningesager er sager, hvor anklageren kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse. | ||
Efter 1. januar 2008 findes nævningeting både ved byretterne og landsretterne. Tidligere fandtes de kun ved landsretterne.