Jordskælv
From Wikipedia, the free encyclopedia
Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade. Jordskælv skyldes typisk, at kontinentalpladerne flytter sig, sådan som det er beskrevet i teorien om pladetektonik.[1] Videnskaben om jordskælv kaldes seismologi (græsk seismós, (jord)skælv). En anden årsag til jordskælv kan være landhævning. Det sker hyppigt i Nordskandinavien, hvor landhævningen er større end i Danmark.
Den tekniske, objektive styrke af jordskælv kan måles på mange forskellige måder, hvor Richterskalaen er den mest kendte, men langt fra den mest korrekte. Skaderne og menneskers fornemmelse af skælvet måles derimod med Mercalliskalaen. Et jordskælvs centrum på jordoverfladen kaldes epicenter. Det ligger lige over hypocenteret, stedet hvor jordskælvet finder sted nede i jorden. Jordskælvenes epicentre samler sig ofte i linjer langs forkastningszoner. En sådan zone er for eksempel Tornqvistzonen, der strækker sig gennem Skåne, Kattegat og Nordjylland.[2]
Større jordskælv i Danmark menes at have forekommet, men meget sjældent. Europas mest jordskælvsaktive land er Grækenland. I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet som følge af jordskælv. Mellem 1906 og 2005 har der været 17 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5.[3] Vær her opmærksom på at styrken af jordskælvet ikke måles på richterskalaen, men på en skala der betegnes moment magnitude scale (MMS).[4] De 17 omtalte jordskælv er registreret af USGS som angiver styrken i på MMS[5]
Jordskælv er årsagen til en stor del af de seismiske bølger.