Johann Heinrich von Mädler
tysk astronom / From Wikipedia, the free encyclopedia
Johann Heinrich von Mädler (født 29. maj 1794 i Berlin, død 14. marts 1874 i Hannover) var en tysk astronom.
Johann Heinrich von Mädler | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 29. maj 1794 Berlin, Tyskland |
Død | 14. marts 1874 (79 år) Hannover, Niedersachsen, Tyskland |
Ægtefælle | Minna von Mädler |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin |
Medlem af | Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina, Bayerische Akademie der Wissenschaften |
Beskæftigelse | Astronom |
Fagområde | Astronomi |
Arbejdsgiver | Det kejserlige universitet i Dorpat, Berlins observatorium |
Arbejdssted | Tartus gamle observatorium |
Elever | Ludwig Schwarz |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prix Lalande (1836) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han studerede i Berlin og blev 1829 ansat ved Wilhelm Beers privatobservatorium, hvor han sammen med Beer observerede Mars og Jupiter, men fornemmelig Månen; resultaterne af sine observationer, målinger og studier over Månen har Mädler nedlagt i Mappa selenographica (1834—36) med teksten dertil: Der Mond (1837). Dette arbejde gjorde Mädler bekendt i vide kredse og skaffede ham Jérôme Lalandes medalje fra Akademiet i Paris.
I 1836 blev Mädler ansat ved observatoriet i Berlin og indehavde denne stilling, til han 1840 blev kaldet til direktør for observatoriet i Dorpat, dengang en del af det Russiske Kejserrige, og professor i astronomi sammesteds. I denne stilling stod Mädler til 1865. Under sit ophold i Dorpat beskæftigede han sig med forskellige grene af stellarastronomien, specielt med dobbeltstjerner og stjerner med egenbevægelse.
I Untersuchungen über die Fixsternsysteme (2 bind 1847 og 1848) og Die Centralsonne (1846) fremsatte han sine anskuelser over verdenssystemets konstitution. Hans Populäre Astronomie (1841, 8. oplag 1885) fik stor udbredelse; derimod var hans Geschichte der Himmelskunde (2 bind 1873) mindre vellykket. Som direktør for Observatoriet i Dorpat udgav Mädler Beob. auf der Univ. Sternwarte zu Dorpat (bind IX—XVI, 1841—66).