![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/42/CottonopolisCropped.jpg/640px-CottonopolisCropped.jpg&w=640&q=50)
Jevons' paradoks
From Wikipedia, the free encyclopedia
Inden for økonomi taler man om Jevons' paradoks eller Jevons-effekten (udtales:ˈdʒɛvənz), når teknologiske fremskridt eller politiske beslutninger øger den effektivitet, hvormed en ressource forbruges (og altså mindsker den nødvendige mængde af ressourcen til et bestemt brug), men faldende forbrugsomkostninger som følge heraf øger efterspørgslen, så det samlede ressourceforbrug øges snarere end mindskes.[1] Jevons-effekten er måske det mest kendte paradoks inden for miljøøkonomi:[2] beslutningstagere og miljøforkæmpere[kilde mangler] antager normalt, at effektivitetsgevinster vil sænke ressourceforbruget, idet man ikke tager højde for Jevons-effekten.[3]
![Engraving of a view of Manchester from a distance, showing factories, smokestacks, and smoke.](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/42/CottonopolisCropped.jpg/320px-CottonopolisCropped.jpg)
I 1865 bemærkede den engelske økonom William Stanley Jevons, at teknologiske forbedringer, der mindskede kulforbruget, i en lang række industrier førte til øget forbrug af kul. Han hævdede, at man i modsætning til almindelig sund fornuft ikke kunne stole på, at teknologiske fremskridt ville reducere brændstofforbruget.[4] [5]
Spørgsmålet er blevet undersøgt påny af nutidens økonomer, der studerer ændringer i forbrug som følge af forbedret energieffektivitet. Ud over at formindske den nødvendige ressourcemængde til en given anvendelse, sænker forbedret effektivitet også de relative omkostninger ved at bruge samme ressource, hvilket øger efterspørgslen. Dette modvirker (til en vis grad) reduktionen i brugen fra forbedret effektivitet. Derudover øger forbedret effektivitet realindkomsterne og skubber til den økonomiske vækst, hvilket yderligere øger efterspørgslen efter ressourcer. Jevons-effekten opstår, når effekten fra øget efterspørgsel dominerer, og den forbedrede effektivitet resulterer i en hurtigere ressourceudnyttelse.[5]
Man debatterer ivrigt stigningen i energieffektivitet og betydningen af Jevons-effekten på energibesparelse. Nogle afviser effekten, mens andre er bekymrede for, at det kan være selvødelæggende at stræbe efter bæredygtighed ved at øge energieffektiviteten.[3] Nogle miljøøkonomer har foreslået, at effektivitetsgevinster bør kombineres med bevaringspolitikker, der fastholder omkostningerne på samme (eller højere) niveau, for at undgå Jevons-effekten.[6] Bevaringspolitikker, der øger omkostningerne (såsom CO2-kvoter eller grønne afgifter) kan bruges til at kontrollere rebound-effekten. [7]