From Wikipedia, the free encyclopedia
Jean-Francois Lyotard (10. august 1924 – 21. april 1998) var en fransk filosof med en emnemæssigt mangesidethed i sit forfatterskab.
Jean-François Lyotard | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | François Laborde |
Født | 10. august 1924 Versailles, Frankrig |
Død | 21. april 1998 (73 år) 15. arrondissement i Paris, Frankrig |
Dødsårsag | Leukæmi |
Gravsted | Grave of Jean-François Lyotard[1], Cimetière du Père-Lachaise |
Barn | Corinne Enaudeau |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | lycée Louis-le-Grand, Université Paris-Nanterre, Paris Universitet |
Medlem af | Socialisme ou Barbarie, Pouvoir ouvrier |
Beskæftigelse | Filolog, sprogforsker, epistemolog, litteraturteoretiker, universitetsunderviser, sociolog, forfatter, lærer, litteraturkritiker, filosof |
Fagområde | Æstetik, psykoanalyse, politik, etik |
Arbejdsgiver | Université Paris-VIII (1972-1987), Université Paris-Nanterre (1967-1970), Paris Universitet (1959-1967), Prytanée national militaire de La Flèche (1952-1956), Emory University, University of California Irvine, Université Paris 1 Panthéon-Sorbonne (1970-1972) |
Påvirket af | Martin Heidegger |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Lyotard blev kendt for sine idéer om den postmoderne tilstand som kritik af det modernes videns- og informationssamfund. I analysen om den postmoderne tilstand beskriver Lyotard, hvordan samfundene går ind i en postindustriel tidsalder, mens vores kulturer går ind i en postmoderne. Dette er en overgang indenfor det moderne, som har fundet sted i sidste halvdel af det 20. århundrede. Afgørende for Lyotard er delegitimering af de store moderne fortællinger og et opgør med anskuelsen af historien som én historie under konstant udvikling. De tre ideologier eller "store fortællinger" (som Jean-Francois Lyotard kalder dem) kaldes Forbrugerismen, Frigørelsen og Marxismen.
Ideologien har sit filosofiske grundlag i 1800-tallets positivisme og sin samfundsmæssige udformning i kapitalismen. Dens grundforestilling er, at mennesket bliver lykkeligt, at dets liv får mening og indhold, når dets materielle, dvs. dets fysisk-biologiske behov opfyldes. Behovene kan ikke opfyldes en gang for alle, men er i stadig udvikling, mod stadig større menneskelig frihed og lykke, i overensstemmelse med de muligheder, den teknologiske udvikling skaber for stadig større behovsopfyldelse. Det er ifølge Lyotard hovedsageligt dette synspunkt, der er styrende for samfundsudviklingen i dag.
Dennes udgangspunkt er Freuds psykoanalyse, altså tanken, at menneskets oprindelige, dybe grund, "det ubevidste". der rummer ufattelige muligheder (på godt og ondt) er blevet holdt i en spændetrøje af den "gamle ordens" normer. Specielt under indflydelse af Freuds elever, Reich og Jung, har den ide fæstnet sig hos mange moderne mennesker, at en frigørelse fra den gamle kulturs normer, og fra en alt for dominerende rationel bevidsthed, ville medføre muligheder for en ny meningsfuld menneskelig udfoldelse, en fri udfoldelse af menneskets oprindelige naturlige væsen.
Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen. Grundelementerne i denne økonomiske analyse er udviklet i hovedværket Kapitalen (Das Kapital).
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.