James D. Watson
From Wikipedia, the free encyclopedia
James Dewey Watson (født 6. april 1928) er en amerikansk molekylærbiolog, som er bedst kendt for at være en af opdagerne af DNA-molekylets struktur. Sammen med Francis Crick og Maurice Wilkins blev han i 1962 tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin for opdagelsen af kernesyrers molekylære struktur og strukturens betydning for informationsoverførsel i levende materiale [1]
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
James Dewey Watson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | James Dewey Watson 6. april 1928 (96 år) Chicago, Illinois, USA |
Nationalitet | Amerikansk |
Far | James Dewey Watson |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Chicago Indiana University |
Akademisk vejleder | Salvador Luria |
Medlem af | Royal Irish Academy, Royal Society, European Molecular Biology Organization, Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1988), National Academy of Sciences (fra 1962) med flere |
Beskæftigelse | Biofysiker, molekylærbiolog, universitetsunderviser, fysiker, biokemiker, genetiker, akademiker, zoolog, forfatter, kemiker med flere |
Forskningsområde | Molekylærbiologi |
Arbejdsgiver | Harvard Universitet, University of Cambridge, National Institutes of Health, Cold Spring Harbor Laboratory (1968-2007) |
Arbejdssted | Indiana University Cold Spring Harbor Laboratory Harvard University University of Cambridge National Institutes of Health |
Elever | John Tooze, Ronald W. Davis, Richard Roberts, Phillip Sharp, Ewan Birney |
Betydningsfulde elever | Mario Capecchi Ewan Birney |
Kendt for | Opdagelsen af DNAs struktur. |
Kendte værker | det dobbelte heliks, Molecular Biology of the Gene |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktor ved Hofstra Universitet, Gairdner Foundation International-prisen (2002), Knight Commander of the Order of the British Empire (2002), Guggenheim-Stipendium (1965, 1983), Lomonosov-guldmedaljen (1994) med flere |
Nobelpris | Medicin 1962 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Luk
Hans største bidrag til molekylærbiologien i Cambridge er veldokumenteret i The History of the University of Cambridge: Volume 4 (1870 til 1990), udgivet af CUP i 1992.