Islændingesagaerne
sagagenre / From Wikipedia, the free encyclopedia
Islændingesagaerne (islandsk: Íslendingasögur), også kendt som familiesagaerne, er en række fortællinger, der hovedsageligt er baseret på historiske begivenheder, der primært fandt sted på Island fra 800-tallet og frem til begyndelsen af 1000-tallet, som også kaldes sagatiden. De er de bedste kendte eksempler på islandsk litteratur.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fc/Egil_Skallagrimsson_17c_manuscript.jpg/220px-Egil_Skallagrimsson_17c_manuscript.jpg)
De fokuserer primært på historie, særligt genealogi og familiehistorie. De afspejler den kamp og konflikt som opstod i de tidlige bosættersamfund på Island.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b9/AM426_Grettir.jpg/320px-AM426_Grettir.jpg)
Der blev nedskrevet en lang række islandske sagaer, men størstedelen stammer fra 1200- og 1300-tallet. "Forfatterne" eller snarere personen som har nedskrevet sagaerne er ukendt. En enkelt saga, Egils saga antages af nogle forskere[1][2] at være skrevet af Snorri Sturluson, der nedstammer fra sagaens helt, men det er ikke endeligt fastslået. I moderne tid er standardudgaven af de islandske sagaer blevet kendt som Íslenzk fornrit.