Isabella af Angoulême
From Wikipedia, the free encyclopedia
Isabella af Angoulême (fransk: Isabelle d'Angoulême, IPA: [izabɛl dɑ̃ɡulɛm]; ca. 1186[1]/1188[2] – 4. juni 1246) var dronning af England som anden hustru til Kong Johan fra 1200 indtil Johans død i 1216. Hun var også i sin egen ret grevinde af Angoulême fra 1202 til sin død.
Isabella af Angoulême Isabelle d'Angoulême | |
---|---|
Dronning af England | |
Kroning | 8. oktober 1154 Westminster Abbey |
Periode | 24. august 1200 – 19. oktober 1216 |
Forgænger | Berengaria af Navarra |
Efterfølger | Eleonora af Provence |
Ægtefæller | Johan af England (g. 1200; d. 1216) Hugo 10. af Lusignan (g. 1220; enk. 1246) |
Børn | med Johan.:
|
Hus | Taillefer |
Far | Aymar Taillefer, greve af Angoulême |
Mor | Alix af Courtenay |
Født | ca. 1186/1188 |
Død | 4. juni 1246 (ca. 58-60 år) Fontevraudklostret i Anjou |
Hvilested | Fontevraudklostret i Anjou |
Religion | Romersk-katolsk |
Isabella havde fem børn med kongen, inklusive hans arving, den senere Henrik 3. I 1220 giftede Isabella sig med Hugo 10. af Lusignan, greve af La Marche, som hun fik yderligere ni børn med.
Nogle af Isabellas samtidige såvel som senere forfattere hævder, at Isabella dannede en sammensværgelse mod kong Ludvig 9. af Frankrig i 1241 efter at være offentligt blevet afvist af hans mor, Blanka af Castilla, som hun havde et dybt siddende had til.[3] I 1244, efter at komplottet var mislykkedes, blev Isabella beskyldt for at have forsøgt at forgifte kongen. For at undgå anholdelse søgte hun tilflugt i Fontevraudklostret, hvor hun døde to år senere, men intet af dette kan bekræftes.