Interkøn
atypiske medfødte variationer af kønskarakteristika / From Wikipedia, the free encyclopedia
Interkøn er en betegnelse som bruges om personer, der har kønstræk, herunder kønsorganer, kønskirtler (dvs. æggestokke eller testikler) og kønskromosomer, som ikke passer ind i den gængse inddeling i han- og hunkøn.[1]
Begrebet dækker over en række forskellige naturligt forekommende kropslige variationer. Nogle tilfælde af interkønnethed er synlige ved fødslen, mens andre først bliver synlige ved puberteten eller kræver en kromosomanalyse for at blive opdaget.[1][2][3]
Andre ord som bruges for interkøn er: interkønnethed, mellemkøn, hermafrodit, interseksuel, intersex, tvekønnet, tokønnet, kønsudviklingsforstyrrelse.[4]