Integreret kredsløb
elektroniske kredsløb i mange komponenter i en enkelt blok / From Wikipedia, the free encyclopedia
Et integreret kredsløb, også kaldet IC (fra eng. integrated circuit) er et elektronisk kredsløb bestående af adskillige komponenter på et lille stykke halvledende materiale fx en mikrochip, der ofte er indbygget i et beskyttende hus, på hvilket forbindelsesterminaler er placeret.[1] Moderne teknik gør det muligt at have millionvis af transistorer samlet indenfor et lille rumfang. Fx har Intels Penryn-serie af mikroprocessorer 820 millioner transistorer (markedsført fra 2007).[2]
Eksempler på integrerede kredsløb er mikroprocessorer og operationsforstærkere. Som modsætning til de integrerede kredsløb kaldes komponenter, der er indbygget i hver sit separate hus, for diskrete komponenter.