Improviseret sprængladning
hjemmelavet bombe / From Wikipedia, the free encyclopedia
En Improviseret sprængladning eller IED (fra engelsk Improvised explosive device) er en bombe konstrueret og placeret på en sådan måde som helt eller delvist bryder med konventionelle militærdoktriner. Bomberne kan være delvist fremstillet af militære sprængladninger såsom en artillerigranat sammensat med en detonator og en en udløser. En typiske måde at benytte en IED er at placere den ved siden af en vej således den kan bringes til sprængning når køretøjer eller fodgængere passerer bomben, denne type IED omtales normalt som en vejsidebombe.
IED benyttes ofte i terroraktioner eller i asymmetrisk krigsførelse typisk fra guerillagrupper eller specialoperationsstyrker. Under Irakkrigen blev IEDer anvendt i stort antal mod koalitionen, og i 2007 stod de for op imod 40 procent af koalitionens tab i Irak.[1] De anvendes også i høj grad mod militære og civile mål i Sri Lanka.[2] IED'er kan også benyttes som lureminering.