sproglig ejendom, variant, dialekt, eller specificitet From Wikipedia, the free encyclopedia
Et idiom (græsk idioma, særegenhed, mundheld) er et fast sprogligt udtryk. Det udgør en betydningsmæssig helhed som er anderledes end den betydning som en bogstavelig forståelse af udtrykkets enkelte dele lægger op til. Idiomer er lagret i det mentale leksikon som en enhed.
Idiomer volder ofte besvær i indlæringen af fremmedsprog, da de skal læres som selvstændige enheder. Børn lærer først sprogets almindelige idiomer sent, omkring 7-9 års alderen.
Idiomatiske udtryk findes i alle verdens sprog og bruges flittigt i dagligdags interaktion så vel som litteratur og reklame.
Mange idiomer var oprindeligt aktive metaforer. Senere blev de gennem leksikalisering gjort til idiomatiske udtryk, der ikke længere fungerer aktivt som billedsprog.
Idiom; et sprogs særegne, karakteristiske træk, fx en dialekt eller en gruppe personers sproglige særpræg (jargon). Se også; regionalisme.
Grammatisk findes der forskellige typer af idiomer:
Semantisk set skelner man mellem:
Figurativt set taler man om
Fx at lugte lunten, tampen brænder! eller gå i hundene.
Fx en fed idé, at køre råddent hvor elementerne idé og køre er ment bogstaveligt, mens fed og råddent skal forstås figurativt.
Fernando, Chitra (1996) "Idioms and Idiomaticity". Oxford: Oxford University Press.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
