Højdespring (atletik)
gren af atletik, hvor deltagerne skal hoppe over mål uden at rive / From Wikipedia, the free encyclopedia
Højdespring er en springdisciplin i atletik. Et tilløb efterfølges af et afsæt på ét ben og et spring over en vandret overligger, som deltagerne uden brug af hjælpemidler skal forsøge at passere uden at rive ned. Deltagerne springer på højder, som på forhånd er fastlagt af arrangørerne og kan fortsætte, indtil de har haft tre ugyldige forsøg i træk.
Højdespring | |||
Canadieren Nicole Forrester under et højdespring | |||
Verdensrekorder | |||
Javier Sotomayor (1993) | 2,45 m | ||
Stefka Kostadinova (1987) | 2,09 m | ||
Øvrige rekorder | |||
Danmark | 2,28 m | 1,94 m | |
Olympisk | 2,39 m | 2,06 m | |
Europa | 2,42 m | 2,09 m | |
Afrika | 2,38 m | 2,06 m | |
Asien | 2,39 m | 1,97 m | |
Nordamerika | 2,45 m | 2,04 m | |
Sydamerika | 2,33 m | 1,96 m | |
Oceanien | 2,36 m | 1,98 m | |
Rekorderne blev sidst opdateret 5. december 2010 |
Disciplinen har været kendt siden oldtiden, hvor der i Grækenland blev dystet under olympiske lege.
I de forgangne 100 år har højdespring gennemgået en enorm teknisk udvikling, og i nutiden er den såkaldte Fosbury flop-teknik den mest udbredte teknik. Denne optræder i flere varianter.
Den eksisterende verdensrekord for mænd blev sat i 1993 af Javier Sotomayor fra Cuba og lyder på 2,45 m, mens kvindernes rekord er sat af Stefka Kostadinova fra Bulgarien med 2,09 m i 1987. For begge rekorders vedkommende gælder, at de har stået urørt i en længere periode end nogen tidligere verdensrekord.