From Wikipedia, the free encyclopedia
En hydra er en stillestående ferskvandspolyp. Den er mellem 1 og 20 mm lang og cylindrisk og består kun af 2-3 cellelag. I den ene ende har den en fodskive, som den holder sig fast med, i den anden ende sidder munden (som også fungerer som anus) og tentaklerne. Føden består mest af små krebsdyr og insektlarver, og byttedyret lammes af de nældeceller, der oftest sidder i tentaklerne.
Hydra | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Cnidaria (Nældecelledyr eller Polypdyr) |
Klasse | Hydrozoa |
Orden | Hydroida |
Familie | Hydridae |
Slægt | ''Hydra'' |
Linnaeus 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Formering foregår ved knopskydning og er altså ukønnet. Hydraer betragtes som hermafroditer.
En hydra har ikke noget blodkredsløb, men benytter sig af diffusion. Dyrets nervesystem er mere et nervenet, og der er ingen hjerne.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.