From Wikipedia, the free encyclopedia
Huftarøy er største ø i økommunen Austevoll kommune i Vestland fylke i Norge.
Øen er ca. 15 km fra nord til syd, og ca. 6 km fra øst til vest, og har et areal på 50,4 km². Den ligger mellem Møkstrafjorden i vest, Bjørnafjorden i øst, Langenuen og Selbjørnsfjorden i syd og Korsfjorden i nord.
På det nordlige Huftarøy ligger kommunens hovedby Storebø, med 2.933 indbyggere (2017, inkluderet de tilstødende småøer Drøna og Rostøya).[1] Bygderne Kolbeinsvik og Vik ligger også på Huftarøy.[2]
Det går færge fra Hufthamar på den nordlige del af Huftarøy til Krokeide i Fana, der er en bydel i Bergen kommune, og til Hundvåkøy; Denne færgeforbindelse trafikeres af to færger. Ved Hufthamar lægger også HSDs hurtigbåde og Flaggruten til. Sydøst på Huftarøy, i Husavik, går der færge til Sandvikvåg i Fitjar kommune på øen Stord.
På sydspidsen af Huftarøy binder Selbjørnsbroen øen sammen med Selbjørn, som er den næst største ø i Austevoll kommune. I efteråret 2005 blev broprojektet Austevollsbroerne igangsat, og 17. november 2007 var de to broer som forbinder Huftarøy med Hundvåkøy færdigbygget, og blev indviet.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.