![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Vestfir%25C3%25B0ir_features.png/640px-Vestfir%25C3%25B0ir_features.png&w=640&q=50)
Hornstrandir
From Wikipedia, the free encyclopedia
Hornstrandir er oprindeligt betegnelsen for kystlinjen langs vestsiden af Húnaflói sydøst for Horn i regionen Vestfirðir i det nordvestlige Island, men i dag dækker navnet nærmere over Hornstrandir Naturreservat, hvis grænse går fra Hrafnsfjörður til Furufjörður.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Vestfir%C3%B0ir_features.png/320px-Vestfir%C3%B0ir_features.png)
Hornstrandir er et tyndt befolket område. Frem til 2. verdenskrig boede her nogle få bønder, ægsamlere og samlere af drivtømmer. Drivtømmeret dannede som et af de få steder i Island grundlag for tømrer- og snedkerarbejde. I 1935 boede her omkring 500 mennesker, men sociale ændringer resulterede i en fraflytning der i 1951 gjorde området øde. Efter at nationalparken blev grundlagt i 1975 bor der om sommeren nogle få af familier i naturreservatet.