![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Det-kongelige-teater-2004.jpg/640px-Det-kongelige-teater-2004.jpg&w=640&q=50)
Historicisme (arkitektur)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Historicismen eller Eklekticisme (= udplukket samlestil) er en fællesbetegnelse for en europæisk arkitekturstrømning, der efterlignede tidligere stilarter. I Europa blomstrede den anvendt i perioden ca. 1820-1900. I Danmark især i perioden 1850-1910 og i kirkearkitektur helt frem til omkring 1940.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
"Historicisme" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Historicisme, se Historicisme (flertydig).
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4c/Det-kongelige-teater-2004.jpg/640px-Det-kongelige-teater-2004.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/66/Glyptoteket_Copenhagen.jpg/640px-Glyptoteket_Copenhagen.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a1/Thoraldsens_Museum.jpg/640px-Thoraldsens_Museum.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Grundtvigskirken-nord-2005.jpg/640px-Grundtvigskirken-nord-2005.jpg)
På grund af de nye byggetekniske muligheder med støbejern og cement kunne stort set alt lade sig gøre. Historicismens bygninger er dog ikke tro kopier af de originale bygninger, men i stedet ofte forstørret og forgrovet i udtryksformerne. Samtlige klassiske stilarter blev blandet efter forgodtbefindende, en slags "katalog-arkitektur". De ældre stilarter tillagdes bestemte værdier, som skulle videregives til nybygningen ved at genbrug af stilens symboler. Nationalmuseets Klunkehjem er et eksempel på, at boligerne blev indrettet på samme måde.
I modsætning til funktionalismen, der tog afstand fra det overpyntede og gik mod enkelheden, var historicismen nærmest at betegne som stilforvirring, og det er den ofte blevet kaldt. Historicismen var udbredt i hele Europa. En parallel er postmodernismen fra 1980’erne.