![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Hesselagergaard-DSC_9771.jpg/640px-Hesselagergaard-DSC_9771.jpg&w=640&q=50)
Hesselagergård
herregård på Fyn / From Wikipedia, the free encyclopedia
Hesselagergård ligger ved landsbyen Hesselager (Hesselager Sogn, Gudme Herred) på Sydøstfyn. Den nævnes i 1200-tallet som krongods i Kong Valdemars Jordebog. Johan Friis lod i årene 1538-1550 opføre den nuværende Hesselagergård, og gården blev i slægtens eje til 1682, hvor den blev frasolgt.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Hesselagergaard-DSC_9771.jpg/640px-Hesselagergaard-DSC_9771.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/3a/Hesselagergaard-DSC_9790.jpg/640px-Hesselagergaard-DSC_9790.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ce/Hesselagerg%C3%A5rd_sh.jpg/320px-Hesselagerg%C3%A5rd_sh.jpg)
Johan Friis var kongens mand. Han er et glimrende eksempler på de herremænd, der gennem de næste 150 år stod i spidsen for den danske adel, der opførte en lang række gårde, hvoraf Hesselagergård er et fornemt eksempel. Ved reformationens indførelse i 1536 var det Johan Friis og Mogens Gøye, der stod i spidsen for det protestantiske parti. Som rigets kansler var Johan Friis Danmarks mægtigste mand i Christian 3. og Frederik 2.'s regeringstid.
I 1700-tallet skiftede Hesselagergård ofte ejer, til den i 1802 blev købt af den borgerlige Dons-familie, der ejede den til 1904. Medlemmer af familierne Friis og Dons ligger begravet i Hesselager kirke bag kirkens kor.
I 1904 blev Hesselagergård erhvervet af de friherrelige von Blixen-Finecker, og den drives i dag som et moderne landbrug. Såvel drift som bygninger er velpassede, og hovedbygningen har gennemgået grundige restaureringer i 1900-tallet. Under 1. verdenskrig under ledelse af H. Bojsen-Møller og Ole Søndergaard, hvor hovedbygningen blev afrenset for 1700-tallets hvide puds. I 1950'erne gennemførte Nationalmuseet en gennemgående restaurering under ledelse af H.H. Engqvist og G.M. Lind. Igen i 1990'erne, hvor Engqvist medvirkede til den endelige restaurering af Hjortesalen.
Hesselagergård Gods med Strandgården er på 551 hektar. Ejer er Henrik baron von Blixen-Finecke.