Hertuger af Sønderborg
From Wikipedia, the free encyclopedia
De sønderborgske hertughuse var en række sidelinjer af Huset Oldenburg, som nedstammede fra hertug Hans den yngre af Sønderborg, der var en yngre søn af Christian 3. af Danmark. Hertughusene besad ingen egentlige territorialhertugdømmer men besad en række personbundne herskabsområder i hertugdømmerne Slesvig (et dansk len) og Holsten (et tysk-romersk len).
Fra Hans den Yngres død i 1622 og frem til 1931 var titlen hertug af Sønderborg delt mellem mange forskellige. Fra 1931 tilhører titlen overhovedet for det glücksborgske hertughus. Siden 1863 tilhører den det danske kongehus og en række andre europæiske kongehuse, som er sidegrene til det glücksborgske hus.