From Wikipedia, the free encyclopedia
Hermann Wilker (født 24. juli 1874 i Frankenthal, død 28. december 1941) var en tysk roer og olympisk guldvinder
Hermann Wilker | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 24. juli 1874 Flomersheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland |
Død | 28. december 1941 (67 år) Mundenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1900 - mændenes firer med styrmand, Roning ved Sommer-OL 1912 – firer med styrmand |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Wilker deltog i firer med styrmand ved OL 1900 i Paris i en båd fra hans klub, Ludwigshafener Ruderverein, sammen med Carl Lehle, Ernst Felle, Otto Fickeisen og Franz Kröwerath. Ludwigshafen-båden vandt sit indledende heat over en spansk og en fransk båd og gik dermed i finalen,[lower-alpha 1] hvor en anden tysk båd fra Germania Ruder Club fra Hamborg vandt foran en hollandsk båd, mens Ludwigshafen-båden blev nummer tre og sidst.[lower-alpha 1][1]
I perioden 1909 til 1912 roede Wilker toer uden styrmand sammen med Otto Fickeisen, og de to var ubesejrede i 26 konkurrencer i denne periode.[2]
Wilker var tilbage i fireren med styrmand ved OL 1912 i Stockholm. Bådens øvrige besætning bestod af Albert Arnheiter, brødrene Otto og Rudolf Fickeisen samt styrmand Otto Maier. Ludwigshafen-båden vandt sit indledende heat over en svensk båd og satte der olympisk rekord. I kvartfinalen roede de alene, og i semifinalen besejrede tyskerne Polyteknisk Roklub fra Danmark og forbedrede deres egens olympiske rekord fra indledende heat. I finalen var den tyske båd oppe mod en britisk båd fra Thames Rowing Club, og tyskerne vandt dette møde og sikrede sig dermed guldet.[3]
Wilker fik udgivet en lærebog om sin sport med titlen Das Rudern. Han var mangeårigt medlem af bestyrelsen i Ludwigshafener Ruderverein, og ved OL 1936 fungerede han som dommer i rokonkurrencerne.[2]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.