Henrik Løve
From Wikipedia, the free encyclopedia
Henrik Løve (tysk: Heinrich der Löwe; født 1129, død 6. august 1195) var fyrste i det Tysk-Romerske rige af Welfernes slægt. Han var hertug af Sachsen 1142-1180 og af Bayern fra 1156-1180. Han deltog sammen med Valdemar 1. den Store i erobringen af vendernes territorium og af Rügen i 1168, og var måske den, der fik størst gavn deraf ved en kolonisering af området med tyske bønder.
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
Henrik Løve | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1129 Ravensburg, Baden-Württemberg, Tyskland |
Død | 6. august 1195 Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland |
Dødsårsag | Stemningsforstyrrelse |
Gravsted | Braunschweig Domkirke |
Far | Henrik den Stolte |
Mor | Gertrude af Saksen |
Søskende | Richardis af Babenberg |
Ægtefæller | Mathilda af England, hertuginde af Sachsen (fra 1168), Clementia af Zähringen (fra 1150) |
Børn | Otto 4. af Braunschweig, Richenza af Sachsen, Gertrud af Sachsen og Bayern, Vilhelm af Lüneburg, Hendrik V af Braunschweig, Rixa af Sachsen, Maud af Braunschweig, Lothaire af Sachsen, søn af Sachsen, Eleanor af Sachsen, Ingibiorg af Sachsen |
Familie | Richard Løvehjerte (svoger), Frederik Barbarossa (fætter) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Guvernør |
Deltog i | Kampagne til Jerusalem af Henrik Løve |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Luk
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Henrik Løve mistede sine len, efter han nægtede at støtte kejser Frederik Barbarossa i hans felttog i Italien i 1176.
Han grundlagde og udviklede en række senere byer: München, Lübeck, Stade, Lüneburg og Braunschweig, hvor han havde sit slot Dankwarderode, og hvor han ligger begravet i katedralen, hvis opførelse han også stod for.