Heltborg Mølle
vindmølle i Thy / From Wikipedia, the free encyclopedia
Heltborg Mølle er en jordstående hollandsk vindmølle, der ligger tæt på Hurup i Thy. Møllen, der er opført i 1875, består af en ottekantet overbygning med spåntækning på et grundmuret fundament med jordomgang og kælder af kampesten. Hatten er løgformet og beklædt med pap. Vingerne har hækværk til sejl. Det er en relativt lille mølle, der krøjer manuelt. Møllen er omfattende restaureret i 1977-1981 og har fået nyt vingefang i 2002. Den blev bygget som en kornmølle og var i drift indtil 1947, hvor mølleren opgav konkurrencen mod de store, eldrevne industrimøller.[1]
Hurtige fakta Heltborg Mølle, Bygget år ...
Heltborg Mølle Heltborg,Thy | |
---|---|
Bygget år | 1875 |
Type | Hollandsk vindmølle |
Adresse | Landevejen 50, Heltborg, 7760 Hurup |
Forening | Møllelauget Heltborg gamle mølle |
Status | Funktionsdygtig museumsmølle uden produktion |
Luk