From Wikipedia, the free encyclopedia
Hønsehuse (dansk) eller Hühnerhäuser (tysk) er en bydel beliggende omkring Skovby- og Flensborggade nord for Hestebjerg i det nordlige Slesvig by i Sydslesvig, Tyskland. Bydelens navn skal forstås sådan, at hertugerne på Gottorp Slot her havde deres store hønsegårde, hvorfra slottets køkken forsynedes[1]. I tidens løb gik navnet over til at betegne selve bebyggelsen. Selve de hertugelige hønsehuse var i funktion indtil 1713[2]. Der findes beretninger om et tidligere slot, bygget af Erik af Pommern, i nærheden af Hønsehusene (Eriksborg)[3].
I 1711 blev Hønsehusene sammen med Lolfod og Frederiksberg indlemmet i den kombinerede købstad Slesvig[4]. Området lå i Michaelis Sogn (Arns Herred), da området tilhørte Danmark.