![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d1/AcroDanceHandstand.jpg/640px-AcroDanceHandstand.jpg&w=640&q=50)
Håndstand
From Wikipedia, the free encyclopedia
En håndstand er den handling at holde kroppen i en stabil, lodret stilling med hovedet nedad ved at balancere på hænderne. I en standard håndstand holdes kroppen udstrakt med arme og ben ligeledes strakte, og med en afstand mellem hænderne som nogenlunde svarer til skulderbredden. Der er mange varianter af håndstande, men i alle tilfælde må den, der udfører den, have optrænet en passende balance og styrke i overkroppen. En forløber for håndstand er at foretage den, så benene støtter mod en væg eller stabiliseres af en medhjælpende person.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d1/AcroDanceHandstand.jpg/640px-AcroDanceHandstand.jpg)
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/db/108gangavataranam_c.jpg)
Håndstand udføres under mange typer atletiske aktiviteter, herunder acrodance, akrobatik, gymnastik. Under en eller anden form indgår håndstand som en del af brugen af næsten ethvert gymnastikredskab, og i mange akrobatiske øvelser forekommer der undervejs en håndstandsposition. I breakdance er håndstande en integreret del af positionerne freeze og kick. Udspring med håndstand — en disciplin i konkurrencespring fra vippe — er udspring, hvis udgangsstilling er en håndstand på vippen. Under leg eller i konkurrencer vil svømmere sommetider udføre en undervandshåndstand, hvor de står på hænderne på havbunden eller på bunden af et svømmebassing med ben og fødder strakt op over vandet.
Håndstande kendes i andre sammenhænge under forskellige betegnelser I yoga er håndstand kendt som Adho Mukha Vrksasana (Nedadvendt træ-stilling), ogi capoeira kaldes stillingen bananeira.