Golda Meïr
israelsk diplomat og politiker / From Wikipedia, the free encyclopedia
Golda Meïr (hebraisk: גּוֹלְדָּה מֵאִיר (fødselsnavn: ukrainsk: Голда Мабович tr. Golda Mabovytj) ; født 3. maj 1898 i Kyiv, Russiske Kejserrige, død 8. december 1978 i Jerusalem, Israel) var en israelsk politiker og en af staten Israels grundlæggere i 1948 og blev senere premierminister 1969-1974. Hun var den første kvindelige premierminister i Israel[1] og den tredje i hele verden (de to foregående var Sirimavo Bandaranaike i Sri Lanka og Indira Gandhi i Indien).
Hurtige fakta Israels premierminister, Præsident ...
Golda Meïr | |
---|---|
Golda Meïr i 1964 | |
Israels premierminister | |
Embedsperiode 17. marts 1969 – 3. juni 1974 | |
Præsident |
Zalman Shazar Ephraim Katzir |
Foregående | Yigal Allon (fungerende) |
Efterfulgt af | Yitzhak Rabin |
Medlem af Knesset | |
Embedsperiode 14. februar 1949 – 10. juni 1974 | |
Israels udenrgigsminister | |
Embedsperiode 19. juni 1956 – 12. januar 1966 | |
Premierminister |
David Ben-Gurion Levi Eshkol |
Foregående | Moshe Sharett |
Efterfulgt af | Abba Eban |
Israels arbejdsminister | |
Embedsperiode 10. marts 1949 – 19. juni 1956 | |
Premierminister |
David Ben-Gurion Moshe Sharett |
Foregående | Mordechai Bentov (fungerende) |
Efterfulgt af | Mordechai Namir |
Israels ambassadør til Sovjetunionen | |
Embedsperiode 1948 – 10. marts 1949 | |
Premierminister | David Ben-Gurion |
Personlige detaljer | |
Født |
3. maj 1898 Ukraine |
Død |
8. december 1978 (80 år) Jerusalem, Israel |
Dødsårsag | Leukæmi |
Gravsted | Mount Herzl |
Politisk parti | Mapai, Arbejderpartiet, Arbejderalliancen |
Ægtefælle | Morris Meyerson (1917-1951) |
Uddannelsessted |
University of Wisconsin–Milwaukee North Division High School Wisconsin State College of Milwaukee |
Religion | Ateisme, jødedom |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Luk
Meïr var premierminister under Yom Kippur-krigen i 1973. Offentlig utilfredshed med bl.a. den manglende parathed overfor en krig gjorde at hun blev nødt til at træde tilbage som premierminister året efter.[2][3]