![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6d/Glastofriday2003.jpg/640px-Glastofriday2003.jpg&w=640&q=50)
Glastonbury Festival
From Wikipedia, the free encyclopedia
Glastonbury Festival, hvis fulde navn er Glastonbury Festival of Contemporary Performing Arts, er en af verdens største frilufts musik- og teaterfestivaler. Festivalen afholdes ved den lille by Pilton nær Glastonbury i Somerset, England de fleste år i den sidste weekend i juni. De seneste år har festivalen omfattet i hvert fald otte større musikscener med Pyramid Stage som den største og ældste samt en stribe af mindre scener. Ud over musikken kan man finde optræden i form af dans, teater, cirkus, kabaret, digtoplæsning og flere andre kunstformer.