fællesnavn for flere fuglearter From Wikipedia, the free encyclopedia
Gæs er fugle i familien Egentlige andefugle, der helt overvejende er udbredt i den nordlige halvkugles koldere og koldeste egne. Gæs er tidligt blevet holdt som husdyr.
| Gæs | |
|---|---|
 Anser anser (Grågås) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Anseriformes (Andefugle) |
| Familie | Anatidae (Egentlige andefugle) |
| Underfamilie | Anatinae |
| Tribus | Anserini (Gæs) Vigors, 1825 |
| Slægter | |
| |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
I Danmark yngler grågås, bramgås og canadagås (udsatte fugle), mens yderligere sædgås, knortegås, kortnæbbet gås og blisgås ses som trækgæster.
Gæs er store fugle. Næbbet er meget kraftigt og stærkt, af hovedets længde eller kortere, ved roden meget højere end bredt. Næbbets hornlameller er kraftige og tykke, kegleformede og ret spidse. Næbneglen er stærk og stor og dækker hele næbspidsen. Næbbet er alt i alt udformet som et kraftigt bideredskab, egnet til at afbide og afrive alger, vandplanter og specielt græs, urter, blade og knopper, der udgør deres hovedføde. Animalsk føde søges som regel kun som ællinger. Næseborene findes omtrent på næbbets midte.
Halsen er ret lang, men kraftig og bevægelig. Kroppen er tung og stor, benene er af middelhøjde, bagtåen er kort og trind, uden svømmebræmme. Vingerne har lange overarme. Håndsvingfjerene er ret smalle og spidse. Vingen er uden vingespejl. Gæs er gode udholdende flyvere. Halen er afrundet med 16-18 styrefjer.
I fjerdragten findes ingen udtalt kønsforskel, sommer- og vinterdragt er ens, idet de kun fælder om efteråret. De gamle fugle, især hannerne, har i modsætning til ungerne halsens fjer ordnet i karakteristiske rækker.[1]
Gæs er trækfugle. De fleste yngler højt mod nord, flere arter tilhører de nordligst ynglende fugle. De yngler gerne i kolonier og trækker i større eller mindre flokke.
Gæs dykker som regel ikke, men søger at nå bundplanterne i vandet ved at stå på hovedet i vandskorpen. På ynglepladsen, i fældningstiden eller som anskudte forsøger de at redde sig ved at dykke, noget der er normalt for deres ællinger. Ofte forsøger de også at redde sig ved at gå i land og gemme sig mellem buske og græs.
Hunnerne er alene om at ruge, mens de beskyttes og forsvares af hannen, der deltager i yngelplejen.
Gæs er meget sky og forsigtige fugle. Om natten går de ofte på land for at græsse, mens de oftest tilbringer dagen på vandet nær kysterne.[1]
Gæs blev holdt som husdyr allerede for 5.000 år siden i Egypten. Visse tamgæs kan nå den betydelige vægt på 12-14 kilo.
Hangæs kaldes gaser, mens gåseunger hedder gæslinger.
De cirka 19 gåsearter:[3]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
