Frankrigs væbnede styrker
From Wikipedia, the free encyclopedia
Frankrigs væbnede styrker (fransk: Forces armées françaises) består af hæren, flåden, luftvåbnet og gendarmeriet. Den øverstbefalende er den franske præsident, p.t. Emmanuel Macron. Præsidenten er den eneste, der kan iværksætte et atomangreb. De franske væbnede styrkers hovedopgave er, at forsvare det nationale territorium, at forsvare franske interesser over hele verden og at fastholde international stabilitet.
Frankrigs væbnede styrker | |
---|---|
Forces armées françaises | |
Værn | Armée de terre Marine nationale française Armée de l'air Gendarmerie nationale |
Lederskab | |
Præsident | Emmanuel Macron |
Forsvarsminister | Florence Parly |
Forsvarschef | General François Lecointre |
Økonomi | |
Budget | 40,24 milliarder € |
Procent af BNP | 2,2% |
Relaterede artikler | |
Historie | Frankrigs militærhistorie |
Rang | Gradssystem |
I de væbnede styrker indgår også forskellige værnsfælles enheder, der står under direkte kommando af forsvarschefen. De franske væbnede styrker er i dag fuldt professionelle, da man i 1997 gik væk fra værnepligten.
Siden afslutningen af 2. verdenskrig, har det franske forsvar været Vesteuropas største, hvilket også var tilfældet før 1940, når man ser på antallet af ansatte. I 2011 var der 296.493 ansatte deraf 228.656 militærfolk og 67.837 civile. I de senere år er antallet imidlertid faldet. Det franske forsvar er dog stadig verdens 14. største, når man måler på antallet af ansatte. Når man måler på forsvarsbudget er landets militær verdens tredjestørste med et budget på 65,7 mia. USD. Derudover er Frankrig verdens tredjestørste, når man måler på atomslagstyrke, efter USA og Rusland[1].