![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/56/Doop_van_Prins_Maurits_in_de_Grote_Kerk_te_Apeldoorn_ds.dr._H._Berkhoff_tijdens%252C_Bestanddeelnr_254-8166.jpg/640px-Doop_van_Prins_Maurits_in_de_Grote_Kerk_te_Apeldoorn_ds.dr._H._Berkhoff_tijdens%252C_Bestanddeelnr_254-8166.jpg&w=640&q=50)
Prædiken
From Wikipedia, the free encyclopedia
En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane")[1] er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den. Prædiken indgår ofte som led i en gudstjeneste (således altid i den danske folkekirke), men kan i princippet ske hvor som helst. En prædiken kan også holdes af lægfolk.
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/56/Doop_van_Prins_Maurits_in_de_Grote_Kerk_te_Apeldoorn_ds.dr._H._Berkhoff_tijdens%2C_Bestanddeelnr_254-8166.jpg/640px-Doop_van_Prins_Maurits_in_de_Grote_Kerk_te_Apeldoorn_ds.dr._H._Berkhoff_tijdens%2C_Bestanddeelnr_254-8166.jpg)
Karl den Store pålagde præsterne at holde en prædiken hver søndag;[2] men den pligt måtte ofte indskærpes.[3] Til forskel fra messen har prædikenen ikke været anset som et nødvendigt led i gudstjenesten, men blev afgørende for korstogsbevægelsen. I den ældre middelalder var prædikenen vigtigst på missionsmarken, hvor den blev holdt på lokalbefolkningens modersmål. Tiggermunkene var ivrige vækkelsesprædikanter; men så sent som i 1907 stod der i den autoriserede danske udgave af den katolske messebog: "Hvis der skal være prædiken, holdes den i reglen efter evangeliet.[4]