![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a2/Aasiaat_Airport_%252827422884182%2529.jpg/640px-Aasiaat_Airport_%252827422884182%2529.jpg&w=640&q=50)
Flyveleder
From Wikipedia, the free encyclopedia
En flyveleder står for sikker adskillelse og håndtering af lufttrafik både i luften og på jorden. En flyveleder er på et givent tidspunkt ansvarlig for en sektor, der kan dække et område på en lufthavn eller i luften. Flyveledelse er inddelt i tre kategorier – tårnkontrol, ind- og udflyvningskontrol samt områdekontrol. Desuden ydes i visse luftrum informationsservice. I Danmark er det flyvelederne hos Naviair i Kastrup, der er ansvarlige for håndtering af lufttrafik.
- Tårnkontrol – Står for bekræftelsen og klareringen af ruten som kaptajnen eller luftfartselskabet på forhånd har indsendt til flyvekontroltjensten, sikker håndtering af flytrafik på jorden via rulleveje, standpladser mv. i en lufthavn samt alle start- og landingsbaner, VFR trafik i kontrolzonen (CTR) og start- og landingstilladelser.
- Ind- og udflyvningskontrol – Kontrollerer både indgående og udgående trafik ved større og/eller mindre flyvepladser. Opgaven består i at dirigere trafik på vej til/fra lufthavne sikkert fra lufthavnen ud på flyveruten eller omvendt.
- Områdekontrol – Står for overordnet håndtering af flytrafik som ikke er kontrolleret i en specifik lufthavn. Opgaven består i af dirigere trafik mellem lufthavne, når denne opgave ikke er dækket af den lokale ATS-enhed (Ind- og udflyvningskontrol).
- Informationsservice – Hvis opgave ikke er at dirigere trafik og adskille denne fra anden, men at informere piloter om vejrforhold og anden trafik. Forbindes som oftest med ukontrolleret luftrum. I Danmark udføres flyveinformationstjeneste i både kontrolleret og ukontrolleret luftrum. Flyveinformationstjeneste tilbydes piloter der flyver efter de Visuelle Flyve Regler (VFR), samt piloter i ukontrolleret luftrum der flyver efter Instrument Flyve Reglerne (IFR).
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a2/Aasiaat_Airport_%2827422884182%29.jpg/640px-Aasiaat_Airport_%2827422884182%29.jpg)
Tårnflyvelederens primære værktøj er det visuelle billede af trafikken, der kan opnås ved at kigge ud af tårnets vinduer (Dette er netop grunden til, at denne er placeret i et tårn). Ind- og udflyvningskontrol samt områdekontrol benytter typisk radar som primært værktøj til dirigering af lufttrafik. Dette kan ske ved hjælp af transponder. Civile danske flyveledere er ansat i selskabet Naviair. Militære flyveledere er ansat i Flyvevåbnet under Forsvarsministeriet.