Flyulykken på Kebnekaise 2012
From Wikipedia, the free encyclopedia
Flyulykken på Kebnekaise fandt sted den 15. marts 2012, da et Lockheed Martin C-130 Hercules (militært transportfly fra det norske luftvåben) styrtede ned i den vestlige del af Kebnekaise. Flyet forsvandt fra radaren, da det fløj over Kebnekaise-bjergmassivet nær Kiruna i det nordligste Sverige.[4][5] Alle fem ombordværende omkom.[6]
Flyulykken på Kebnekaise 2012 | |
---|---|
| |
Generelle informationer | |
Dato | 15. marts 2012 |
Årsag | Ikke fastslået[1] |
Sted |
Kebnekaise, Sverige |
Passagerer | 1[2] |
Besætning | 4[2] |
Døde | 5 |
Flytype | Lockheed Martin C-130J-30 Super Hercules |
Flynavn | 5630 Siv[3] |
Flyselskab | Luftforsvaret (Norge) |
Lettede fra | Evenes, Norge |
Destination | Kiruna, Sverige |
Flyet fra 335 skvadron blev meldt savnet, da det ikke ankom til Kiruna lufthavn efter planen på sin flyvning fra Evenes flystasjon. Den sidste radarkontakt var kl. 14:55, omtrent 80 km vest for Kiruna, nær Kebnekaise. Flyet var med i militærøvelsen Cold Response og havde fem personer om bord under flyvningen. Luftforsvaret hentede de tre andre Hercules-fly hjem.[7][8]
På grund af ekstremt dårlig sigtbarhed i området på ulykkesdagen blev søgningen efter flyet vanskeliggjort. Ofte var der kun en sigtbarhed på 5 meter. De første fund af mulige vragdele blev gjort fredag den 16. marts.[9][10] Baseret på yderligere fund i nærheden af gletsjerne, Rabots glaciär og Björlings glaciär, erklærede de svenske myndigheder den 17. marts, at eftersøgningen efter overlevende var afsluttet.[11][12]