En fond eller bouillon er en vandbaseret madingrediens med umami, der danner grundlag for bl.a. suppe, stuvning og sovs. Varianter kan også drikkes.[1][2] Desuden kan en fond tilsat gelatine blive til pålægssky.
- For alternative betydninger, se Bouillon (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bouillon)
- For alternative betydninger, se Fond. (Se også artikler, som begynder med Fond)
En bouillon tilberedes ved at brune ingredienserne og lade dem simre i lang tid eller i en trykkoger. Grøntsager og kraftben er ofte basis for en fond, men andre ingredienser som fisk og skaldyr kan benyttes i kort tid. Krydderier og krydderurter benyttes til at give smag.
Dehydreret bouillon; bouillonterning - kategoriseres efter ingrediensen fx fiskebouillon (skal ikke koge mere end 20 minutter), kyllingebouillon eller hønsebouillon, kødbouillon - eller grøntsagsbouillon. Bouillonterninger blev kommercialiseret under mærket Maggi i 1908[3] og af Oxo i 1910. Ved at anvende kommercielt tilberedt bouillon sparede mange tid i køkkenet.
Bouillon versus fond
Mange kokke og madskribenter bruger fond og bouillon i flæng.[4][5][6][7][8] I 1974 skrev James Beard empatisk at fond og bouillon "are all the same thing".[9]
Selv om mange ikke skelner mellem fond og bouillon, er de ofte forskellige: fond laves på kraftben i modsætning til kød, og indeholder mere gelatine. Det giver en tykkere konsistens.[7] En anden forskel er, at fond koges længere end bouillon og derfor har en mere intens smag.[10] En tredje forskel er, at fond ikke krydres, så den kan anvendes i andre retter, mens bouillon er saltet og krydret og kan spises som den er.[11][12]
Mangel på videnskabeligt bevis for bouillon og fonds gavnlige virkning
Omkring 2013 var bouillon på kraftben blevet en populær helsekost pga. kostdiskussionen om fedt kontra sukker, og interessen i "funktionelle fødevarer" som gurkemeje og ingefær kan tilføjes. Kraftben-bouillon terninger, hjemmelevering, vogne og fryserpakker steg i popularitet i USA.[13][14] Tendensen blev øget af bogen Nourishing Broth (2014). I den påstår forfatterne Sally Fallon Morell og Kaayla T. Daniel, at bouillons næringskoncentration har en række sundhedsfordele:[15][16] gavner immunsystemet; gavner led, hud og hår grundet kollagenindholdet; og fremmer sunde tænder og ben grundet calcium, magnesium og fosfor niveauerne.[17]
Der er intet bevis for mange af de positive påstande om kraftben-bouillon. Små studier har fundet fordele ved hønsebouillon som klaring af luftvejene. Hønsesuppe skulle mindske inflammation.[16][18]
Se også
Kilder
Wikiwand in your browser!
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.