Felttoget i Østafrika (2. verdenskrig)
From Wikipedia, the free encyclopedia
Felttoget i Østafrika refererer til de slag, der blev kæmpet i Østafrika under 2. verdenskrig. Slagene blev udkæmpet mellem styrker fra det Britiske Imperium, det britiske Commonwealth of Nations og flere andre allierede på den ene side - og styrkerne fra det italienske koloniimperium på den anden side. Felttoget var en del af de afrikanske felttog under 2. verdenskrig og endte i en fuldstændig sejr for de allierede styrker.
- For alternative betydninger, se Felttoget i Østafrika. (Se også artikler, som begynder med Felttoget i Østafrika)
Felttoget i Østafrika (2. verdenskrig) | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Afrikanske felttog, 2. verdenskrig | |||||||
Personel fra King's African Rifles (KAR) samler våben (mest "Carcano 1891" rifler) erobrede fra italienske styrker ved Wolchefit passet i Etiopien den 28. september 1941 ved slutningen af felttoget (fotograf: Lt H. J. Clements). |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Storbritannien
| Italien |
||||||
Ledere | |||||||
Archibald Wavell William Platt | Amedeo af Aosta |
||||||
Styrke | |||||||
100.000 plus flere tusinde fra etiopiske militser, mest deserterede askarier fra italienske kolonienheder under kommando af lokale krigsherrer | 74.000 italienske[1] 182.000 askarier (eritreiske, etiopiske og somaliske kolonitroper)[1] |
||||||
Tab | |||||||
> 4.000 døde og sårede | > 6.000 døde og sårede 230.000 fangne[2] |
Felttoget blev på allieret side ledet af det britiske hovedkvarter i Mellemøsten "Middle East Command" under Archibald Wavell. Langt størstedelen af de allierede styrker var fra britiske Commonwealth-lande - også fra Sudan, Britisk Somaliland, Britisk Østafrika, Britisk Indien, Sydafrika, Nordrhodesia, Sydrhodesia, Nyasaland og Britisk Vestafrika (Nigeria, Guldkysten, Sierra Leone og Gambia). Der var også en lille kommandoenhed fra det britiske mandatområde i Palæstina. Foruden briterne og styrkerne fra Commonwealth var der etiopiske irregulære styrker, frie franske styrker og frie belgiske styrker.
De italienske styrker omfattede østafrikanske kolonitropper (fra Eritrea, Etiopien og Dubat) og en lille gruppe tyske frivillige (det Tyske Motoriserede Kompagni). Størstedelen af de italienske styrker var østafrikanske kolonitropper ledet af italienske officerer.